Mmm joy:)

Fredag. d. 28/9/12

Det er ved at være "lang" tid siden jeg sidst har haft sådan en dejlig fornemmelse i kroppen, som jeg har nu.
Den seneste måned har jeg lukket mig helt væk fra omverden af, da jeg har haft mange frustrationer oppe i mit hoved. Frustrationer omhandlende tunge emner, såsom; min nuværende praktik og min kommende rejse til Thailand - de ting er komplekse og har fyldt rigtig meget for mig og har dermed taget rigtig, rigtig, rigtig meget overskud og overblik fra mig. Men det er vidst ved at være ovre nu... Kan så småt mærke en forskel...   Jeg kan mærke overblikket og overskuddet komme tilbage til mig - jeg kan mærke troen på mig selv er ved at implementere sig igen, det'dejligt.
Jeg tror det kommer sig af, at jeg IGEN har fortalt mig selv: "Sket er sket, kan ikke laves om", "Har man sagt A, må man også sige B", "Vær tro for dine følelser", "Stol på dig selv og din intuition" og sådan nogle ting.
Jeg har nemlig smidt mig ud i en situation, som jeg ikke havde det ret godt med (grundet professionelle årsager skriver jeg ikke hvilken), da jeg frygtede mulige konsekvenser samt kendte jeg ikke de deciderede retningslinjer inden for den situation jeg fik mig ud i. Men jeg blev nødt til at gøre det... For... Kender I det, at man ligger hver morgen i sin seng og tænker; "åh, hvor jeg bare ikke GIDER og skal afsted idag - det blir så træls", og når man så kommer afsted får man hurtigt så mange frustrationer inde i ens krop at man fysisk reagerer ved at få en voldsom kvalmen og er liiiiiiiiige ved at tude... Sådan havde jeg det i omkring en uge, inden jeg gjorde noget (situationen havde dog varet en måneds tid og forværret sig )... Og det medførte så, at den førfortalte situation fremsprang.
Nu er situationen mere eller mindre i kontrol... Der er blevet aftalt en ordning, sådan problematikken kan blive diskuteret og (forhåbentligt) udredt.

Imens situationen har fundet sted har jeg, som skrevet ovenfor, lukket mig væk... Og så fra mine venner og mit sport. Men, den sidste uge har jeg været på skole (aka været sammen med mine kære klassekammerater), været sammen med venner i 3 dage og jeg var nede at træne igår (note: Ladyfitness er ski noget besynderligt noget), så "mit gamle liv og mit gamle jeg" er ski på vej tilbage.

Refleksion: Det er edderrøvme vildt så meget ens omgivelser har af indflydelse på ens mentalitet... Efter en uge væk fra der, hvor jeg oplever den omtalte situation, har jeg fundet mit gå-på.mod igen, troen på mig selv, min "det skal nok gå" - tilgang, hvorimod jeg før havde den tilgang, hvor man i sit hoved tænker; "De skal ikke få mig til at miste ansigt" og "jeg vil have hævn". Før var det negativiteten der opslugte- og styrede mig, nu er det nok mere realiteten... Jeg tænker nu, at denne situation skal pågribes professionelt og modent;)

Jeg vil afslutningsvis skrive tak til min familie og mine venner - da I har været en kæmpe hjælp for mig, taaaaak<3

Tootles