Wow. Kender I det med, at tiden bare lige pludselig forsvinder? Eller, altså... Det jeg mener er, at tiden er gået MEGET hurtigere end hvad man liiiige synes det føltes som? F.eks., så har jeg i nooooget tid tænkt, at jeg snart skulle have skrevet herinde igen... Da jeg så faktisk fik mig selv skudt igang med det (Læs; her for 2 minutter siden), så opdagede jeg; at jeg ikhe har skrevet et indlæg siden engang i 2012! Damn. Det er jo lang tid siden... Hvem har spist tiden?!
Jeg må indrømme, at jeg bevidst har udskudt det at skulle skrive indlæg længe og mange gange. Dels fordi jeg har oplevet så pisse mange ting siden sidst - på godt og ondt -, at jeg ikke vidste hvor jeg skulle begynde og slutte min fortælling. Ydermere, har jeg ændret mig. Jeg er ikke så meget "den vilde pige" mere, nu er jeg mere stille, rolig og betænksom, hvilket gør, at jeg er blevet mere eftertænksom overfor, hvad jeg skriver herinde, da jeg ikke vil risikere implicit, at komme til, at støde nogen, bare fordi jeg synes det er lidt sjovt at offentliggøre "lidt af mig på skrift" engang imellem.
Sidst jeg skrev blog husker jeg mig selv, som én der vidste lige nøjagtig hvem hun var, hendes holdninger, hvad hun stod for osv osv... Sådan har jeg det ikke mere med mig selv. Jeg er blevet mere usikker på mig selv. Det skal ikke forstås på den måde, at jeg ER usikker, men nu; kan jeg godt se det sunde i, at man ikke lige ved hvem man er... For man ændrer sig jo hele tiden. Jeg kommer tit i situationer, hvor jeg kan mærke "hov, her har jeg ændret mig", tag f.eks. idag:
Idag blev jeg midlertidig afskediget et af mine jobs og det var en super nitte oplevelse.
Uanset hvad, kan det ikke undgås, at man får en tanke i hovedet om; "Gad vide, om det er fordi der er noget galt med dig? Selvom de siger, at det ikke er personligt".
For nogle år siden havde jeg reageret med, at have "trøstedag"; sofa, dyne, usunde ting og se den ene DVD efter den anden.
Idag reagerede jeg med; at købe usunde ting ind, spise lidt og tænke "Føj for søren", tog hjem til min far og snakkede lidt med ham og tog så hjem og skrev to jobansøgninger til to nye spænende jobs.
Hér ses da tydeligt en ændring af reaktionsmønster = personlighed.
Selvfølgelig er der nogle helt faste ting i ens personlighed, som er uforanderlige/eller i hvert fald er meget hårdføre for påvirkninger. Det hele handler nok også om, at jeg er ved "at finde mig selv igen" - hvis man da nogensinde egentlig gør det? Aj, puha, hvordan fik jeg kastet mig selv ind i denne her enemands-diskussion?! Hmmm.
Alt dette er resultat af, at jeg har været i udlandspraktik i et halvt år, tror jeg, da det åbnede op for at se mig selv i et andet lys, da jeg ikke længere var indenfor min comfortzone - noget jeg synes alle burde gøre ret ofte.
At komme ud af sin comfortzone behøves ikke at være et halvt år i udlandet, det kan være hvad som helst... Det næste jeg skal, som jeg VED er uden for min comfortzone er; Faldskærmsudspring. Det er noget, jeg aldrig har turdet, men altid været fascineret af - derfor gør jeg det! Det er udenfor din comforzone, du bliver bekendt med hvem du er, når du er i din comfortzone, dét tror jeg på!
Puha, aj, det her blev godt nok noget være eksistentialistisk pjadder, men ja, det var åbenbart det der lige kom mig i hovedet i skrivende stund... Dér kan man bare se.
Dette er på ingen måde opsummerende tiden der er blevet spist, men, ja, ny tid; nyt kapitel;) Hahaha
