torsdag den 28. april 2016

Ja, jeg er dum, jeg ved det godt.

Hejsa. 

Sidst jeg skrev til Jer var i mandags. Jeg skrev ufiltreret efter jeg havde snakket i telefon med min læge, læs indlægget her, hvis du ikke før har læst det:) 

Jeg var ved lægen igen i går. Det gik godt. Jeg fik ham fortalt på en rolig og implicit måde, at han ikke skal hentyde til, at "det er i mit hoved". Dette gjorde jeg ved at fortælle ham min anamnese samt nogle nye symptomer der er dukket op - som i - de er dukket op i den her uge, som for eksempel:
I mandags, da jeg var i bad, stod jeg og dansede under bruseren. Jeg dansede ikke med vilje (hvilket jeg ellers ofte nyder at gøre). Dette bad tog jeg efter en laaaang dag på 16 timer, så jeg trængte bare SÅ meget til at mærke min krop blive beroliget af det varme vand. Men, jeg fandt mig selv dansende. "Først det ene ben, så det andet ben - og så ryster vi det lidt" - dansen var det. Jeg mener det helt seriøst. Jeg kunne slet ikke nyde det skide bad, jeg sådan havde set frem til. Mine ben (ja fandme dem begge to er begyndt nu) kradsede og klødede, samt mærkedes det som om at nogen havde vendt nålene i en nålepude omvendt og så stak puden (med den stikkende ende af nålene) ind imod mine ben adskillige steder. Det var så underligt og ubehageligt. Så var det bad ligesom ovre. 
Dagen efter skulle jeg op på fjerde sal på skolen. Det er "intet problem for min kondi", tænkte jeg og bagefter tænkte jeg; "men gad vide hvordan mine ben tager det". De kunne havde taget det bedre. Det tog nogle tårer at gå derop - for mine ben havde bitte små lyn hele vejen - og jeg bliver fandme så frustreret, når der er noget - specielt et offentligt sted, for man kan jo se det på mig! 

Anyways... Jeg skrev for at opdatere Jer på hvad min læge og jeg blev enige om, hvad der fremadrettet skal ske. (Og ja, jeg skriver sku også fordi jeg ikke kan slappe af i hovedet igen i dag - og der er ikke flere sysler herhjemme jeg kan give mig til. Jeg planlægger at se en film senere, men i tiden kan jeg ikke koncentrere mig længe nok om at se en film grundet tankemylder, da mine ben ikke stopper med at "feste", bare fordi jeg gør). 
Min læge kom frem til at der skal være en holistisk tilgang til mig - "alle"  ting skal prøves af. Så nu skal jeg dælme til to prøver mere... 
I næste ude skal jeg til en 1½ times undersøgelse på fysiologisk undersøgelsesafsnit (eller noget i den dur) - der skal mit kredsløb tjekkes - vidst for at se om min venepumbe og veneklapper virker som den/de skal... Ja, vel også for at tjekke om min Bodyage er over 27;) Hehe. 

Ugen efter skal jeg, udover til neurolog, nu også til undersøgelse på et rygcenter. 

Det er sku dejligt at der sker noget. Det gav mig ro. Igår. 
I dag er jeg bange for at prøverne viser ingenting. At jeg bliver en af dem, som ingen diagnose får. Det vil være det værste. Det næst værste er, hvis jeg får at vide jeg har en eller anden sygdom. Det bedste ville faktisk være, at jeg fik at vide at jeg er en smælderfed fede Dorit, som skal stoppe med at være socialryger, leve sundere - og alt det der, for at blive symptomfri. Den melding vil ikke være sjov at få, altså meldingen om at mine skavanker er min egen skyld, men den er god; for så kan der gøres noget - jeg kan gøre noget selv, for at afhjælpe mig selv! (Men ingen læge har tiltænkt at det er livvstilsbetinget, men jeg kan da håbe, ikke? Eller ad, det er sku egentlig også ret så klamt at håbe på - måske ER jeg ved at være skør? Ja, jeg lyder dum, jeg ved det godt). 



 Noget andet er (hvilket jeg føler, jeg godt kan skrive i dag, da jeg rent faktisk har fået skrevet et kort indlæg denne gang, yay me! hih): 
Jeg har længe haft lyst til at skrive til Jer, hvorfor jeg altid skriver om det dårlige fra Maibritt-land. Det gør jeg fordi, jeg har behov for at bearbejde. Det gør jeg fordi, jeg ikke har behov for at lade som om at livet er lutter lagkage. Jeg gør det fordi, jeg har tillid til, at I ved, at mit liv indeholder ligeså meget godt, som jeg skriver om det dårlige. Og lad os lige være straight overfor hinanden; "Gad du og læse min blog, hvis den handlede om; hvor dejlig en tur jeg havde på sunset med en veninde tidligere i dag, eller hvor meget jeg nød at kunne sove længe?" Nej vel. Vi vil sku vide hinandens dirtyness. 

Tootles herfra, 
XoXo

Snap: mainit
Bloglovin: Maibritts blog
Facebook: Maibrittsblog
Instagram: maibrittkuhr


mandag den 25. april 2016

HOLD DIN FEDE KÆFT, TAK!


Jeg er sur. Og sku egentlig også ked af det. Jeg er frustreret. Jeg er asymmetrisk.

Nu er mere af min højre side af kroppen større end venstre. Min højre side af maven er større end venstre side. Og der er 14 dage til jeg skal til neurolog. Jeg er faktisk også lidt bange. Hvad foregår der i kroppen min?
Det er sku ikke fordi jeg er klog, når det kommer til medicin eller noget i den dur... Men... Jeg kan ikke se meningen mellem neurologiske gener, nerver, og at jeg svulmer op. Så jeg ringede igen til min læge her til morgen og fortalte om min mave og spurgte om; han ikke synes jeg også bør tilses af en kardiolog. Han sagde, at jeg skulle komme ned til ham igen, hvor han vil teste mig lidt- igen - og give mig en henvisning til en kardiolog. Han sagde også, at hos kardiologen er der typisk en uges ventetid. "Aha", tænkte jeg så. Dernæst tænkte jeg; "Hvorfor sendte du mig så ikke bare derhen inden jeg skal til neurologen?". Sådan jeg skulle kontakte begge specialister på samme tid... Min læge og jeg er fortsat enige om at jeg er aaaal for ung til at have sådanne gener, som jeg oplever. Men i dag sagde han følgende til mig:

"Man kan lave meget i hovedet. Husk på 60-80 pct. der har ondt i ryggen finder man aldrig en årsag bag". Jeg sagde hertil "Jeg har ikke ondt i ryggen". Han sagde til mig at jeg skulle forstå det mindre konkret. Han sagde så; "For nogle måneder siden havde jeg en patient, som insisterede flere gange på at få hans hoved scannet, fordi han døjede med hovedpine. En af hans bedste kammerater  var lige død af en tumor i hjernen, så det var han lige pludselig overbevidst om at han havde". Jeg kunne godt se, hvor min læge var på vej hen, men jeg svarede kognitivt tilbage (selvom jeg havde lyst til noget helt andet)!
Jeg sagde; "Jeg ved godt at jeg nok overreagerer. Men, jeg har oplevet 2 praktiserende læger, forinden dig, som godt har kunnet se at "der er et eller andet med mig" og som har sendt mig både til fysioterapeut og ortopædkirurg. Der har været mistænkt om; hofte ud af hofteskål, sklerose, blodtumor og fejlbelastning af kroppen grundet manglende musklekapacitet specifikke steder, og arvæv i benet (som der blev konkluderet med ingen kropslig gene gav, men kun kosmetisk) - og en alternative behandlere som ikke har set noget lignende før". Jeg sagde til ham, at jeg er sikker på at det er et eller andet galt og at jeg IKKE vil gå igennem endnu et udredningsforløb for at stå med et svar fra specialister som min egen læge ikke er enig i (det var det, der skete sidst) - dette gjorde virkelig bare, at jeg blev forvandlet til en meget frustreret patient uden tillid til de "kloge". Så, jeg sagde til min læge; "Denne gang vil jeg undersøges godt og af dem som der er det mindste relevant -  for der er et eller andet galt". 

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, læs det her, så er jeg klar over at jeg overtænker. MEN! Min læge er informeret om min anamnese fra mig af - OG han kan læse i min journal, så jeg kunne slet ikke snuppe at han hentydede til, at "det nok bare er i mit hoved". Lad os lege at han har ret... Så vil jeg så bare gerne lige spørge om; "hvad så med de andres hoveder? Hvorfor har de så kunnet se noget? Og hvorfor kan jeg tage billeder af min krop, hvor man kan se at højre side er større end venstre?".
Som skrevet i det indlæg, jeg skrev sidst, så vil jeg jo, sjovt nok, helst ikke have at der er noget galt, men jeg vil hellere have dét, end de kan finde et-eller-andet, som de ikke ved hvad er, hvad de skal gøre ved, eller endnu værre; hvordan jeg skal "leve" korrekt med det.

Kom jeg ud på et sidespor? Det var ikke meningen... Min pointe er bare; Det er ikke rart at min læge hentyder til at jeg fantaserer mig til det jeg fejler/ikke fejler, og det synes jeg egentlig godt han må holde sin fede kæft med, fordi så er det pisse dobbeltmoralsk at han både henviser mig til kardiolog og neurolog og SELV siger, at han har sklerose i tankerne (se forrige indlæg).

Har I oplevet noget lignende i sundhedsvæsnet?

Nå, men nu er jeg af med det og kan nok få en okay mandag, heh.

Ps. Jeg ved godt min blog pt er meget dagbogsagtig, men det må I lige tage med - og jeg håber da nogle af Jer kan relatere og/eller underholdes:)

XoXo, Maibritt <3

Husk I kan følge mig på:

Facebook: Maibrittsblog
Instagram: Maibritt Kuhr
Snap: mainit
Bloglovin: Maibritts blog






tirsdag den 19. april 2016

Det lyner i mig. Lyner det i dig?

Jeg burde virkelig ikke skrive det her. Virkelig ikke. Af tre årsager.
1. Jeg sidder til oplæg om neuropædagogik og neuropsykologi (det er faktisk meget spændende og LIGE mig, men mit hoved vil ikke lade mig slappe af, så jeg kan "tage det ind" i dag).
2. Jeg burde nok ikke skrive det her indlæg, fordi I nok ikke bør vide noget - og fordi det kan ramme mig selv så pisse meget i foden en gang...
3. Jeg ved ikke om det kan bringe uheld? Ja, lidt overtroisk er jeg sku.

Men, jeg bliver nødt til at skrive om det, fordi jeg er virkelig ved at blive skør! Jeg er en stræber - så når jeg ikke kan følge med i undervisningen grundet tankemylder, så er det fandme slemt. Endnu mere - når jeg bander - især på skrift - så er det altså slemt. Jeg skriver helt uden filter her.

Der er noget galt med mit ben. Der er noget galt med min krop.
Det ene er liiiidt større end det andet:S
Ca. 10 centimeter i diameter (i gennemsnit)
Jeg har kontinuerligt været ved læger - ja i pluralis - i snart 8 år med det.
Jeg har været ved ortopædkirurg (dertilhørende forskellige scanninger) - som sagde at jeg intet fejlede (de troede jeg havde en blodtumor i låret). Sammen med min daværende læge var der enighed om at mit bevægeapparat intet fejlede,
Jeg har været ved forskellige fysioterapeuter over flere gange og alle årene, hvilket udmundende i et fast træningsprogram- og forløb med en fysioterapeut i fitnessDK.
Jeg har været i 3 måneders behandling ved en akupunktør, hvor jeg var der én gang ugentlig.
Jeg har været ved en anden alternativ behandler, som gav mig noget massage og sagde jeg skulle spise magnesium - hvilket jeg begyndte på og fortsat gør.
Jeg har brugt virkelig mange penge. Vi snakker vel de 10.000 kr efterhånden... Det var dét værd for min krops drillerier stoppede. Daglige smerter i lænd og lyske var væk og myrene i mine ben var væk - sammen med overfølsomheden, kramperne, stikkene og lynende m. fl. såkaldte "følelsesforstyrrelser". I i hvertfald et år mærkede jeg nærmest ingenting...

Du kan godt se det, ikke? :S
Men, det kom igen - igen. I forrige uge.
Denne gang hævede hele mit ben op. Og min lyske drillede virkelig meget. Kender I det der med at gå den samme tur hver dag og pludselig  knækker ens krop sammen, du stopper din gang, fordi du får lyn i lysken som føles allermest som en kniv eller syl der bliver stukket i dig? Har du egentlig oplevet det? Fordi engang spurgte jeg min veninde, forventningsfuld om at have et fælles tredje med hende om det adspurgte, om hun kendte det med at have lyn i kroppen. Hun kiggede sku lidt underligt på mig og sagde så nej. Tænk, hahha,  jeg troede det var helt normalt, for jeg har haft det så længe og jeg har det VIRKELIG tit. Især når jeg ligger i sengen og er i god hvile. ...Kender du det? Eller er det virkelig ikke normalt? Du kan næsten regne ud hvilket varmt forhold jeg har med min varmepude, når jeg skal sove, ikke? hahahhah

Anyways...
Jeg var ved vagtlægen søndag i forrige uge, fordi mit ben fortsat blev ved med at være hævet - efter 2 dage - og det var blevet mere hævet. Vagtlægen ville gerne se mig, fordi de jo skal reagere på om man mon har en blodprop. Jeg havde jo ikke en blodprop, det anede jeg ret meget godt. Men han sagde at han godt kunne se mine symptomer og at jeg skulle gå til egen læge for at få en udredning. Aha, tænkte jeg. Så der er noget, du forventer der skal en udredning på, aha.

Jeg var ved egen læge i onsdags - i sidste uge. Han sagde han ikke var klog nok til at tage sig af mig. Da han kunne se at mine blodprøver så fine ud - perfekte tal, sagde han oven i købet (heldigvis havde jeg lige fået taget blodprøver). Fordi han tjekkede mine blodprøver, skyldes hans første hypoteser på min hævelse var manglende B12 og/eller diabetes. Men det havde jeg jo ikke. Han synes jeg var for ung til at have "vand i benene" og han sagde, at "vand i benene" ikke bliver så længe - for åh jow, mine ben var stadig lige hævet her om onsdagen. dertil synes han også at jeg er aaaalt for ung til at have "vand i benene" og han nævnte heller ikke min overvægt som årsag, skal lige siges.
Han tjekkede noget bevægelse/rotation i min lyske (hvilket de andre læger også har gjort) og det gjorde selvfølgelig ondt i højre side (det er den side der altid er ringe). Han konkluderede ret så hurtigt at det var nerver, som i mine nerver inde i min krop, der er noget galt med - ikke psykiske nerver. Dette konkluderede han også ud fra en liste med symptomer jeg havde lavet (nogle a la dem jeg nævner ovenfor, bortset fra her var flere). Han lavede en føletest på mig, tror jeg han kaldte det. Han tog et stykke stof og kørte den de samme steder på hvert ben - fra hofte til tå. På venstre ben kom et let lille bitte lyn (dette sagde jeg faktisk ikke til min læge, da jeg tænkte det var normalt, men det er det ikke, eller hvad?) og da han førte stoffet hen over mit højre ben (det dårlige) lige nedenfor knæet begyndte det at lyne ret så meget oppe ved den første del af låret. Det undrede min læge sig ret meget over, kunne jeg se og høre.
Han henviste mig til en neurolog og han sagde, at han tænkte ret meget på sklerose - selvom han vidste, at jeg manglede nogle symptomer. Han var i hvert fald sikker på, at det der driller mig, har noget med min nerver at gøre.

Min læge er ikke den første der nævner sklerose overfor mig. Jeg er ret sikker på at der er et eller andet galt med mig, end at "det skal trænes væk" er løsningen, som jeg er blevet spist af med så mange gange efterhånden - sammen med; det er muskelspændinger, du får lyn fordi du spænder, du har brugt din krop forkert, den kompenserer - derfor spænder du og får alle de der følelsessymptomer og smerter i lænd, lyske og ben. Det er da garanteret også rigtig nok - men HVORFOR gør min krop så det? Hvad kompenserer den for og hvorfor bruger den sig pludselig forkert? Og hvorfor udspringer symptomerne uden kontekst og på den måde over tid? Jeg kan ikke se en kontekst a la; Når jeg er stresset, er meget inaktiv, er meget aktiv osv. - det er kommet i alle disse kontekster.
Altså, jeg vil jo ikke have sklerose og generelt ikke at jeg har en neurologisk sygdom - men jeg vil meget gerne have en afklaring denne gang - i dette forløb.
Jeg skal ned til neurologen d. 10/5/16 - og folk siger at det er ingen tid, altså at det er hurtigt. Jeg synes dog, der er lang tid til... For, ja, mit hoved går amok. Jeg bruger nok minimum 1 time om dagen på google i disse dage, hvor jeg forsøger at diagnosticere mig selv, heh.


Den hvid-seende Maibritt tænker: "Det er sikkert bare fordi du har en afklemt nerve et sted - det kan en god omgang massage klare og så er du "fit for fight" igen". Eller "det er noget kardiologisk"... Men, hehe, det gider jeg heller ikke at have, hvis det er, faktisk. Men, uanset hvad det er, så er en afklaring det jeg vil have - og så må vi sku tage det derfra!






Nå, men igen blev det et langt indlæg, gjorde det ikke? Jeg kunne sagtens skrive mere, men jeg forestiller mig at der kommer mere angående dette, så; stay tooned;) heheh

Er der nogen af jer, der har prøvet noget lignende a la det her?
Er der nogen der har en idé til, hvad der er galt med mig? hahahha

God dag derude:*
XoXo