onsdag den 6. juli 2016

Man kan jo forhelvede ikke leve uden troen på opnåelsen af kærlighed!


Da jeg gik fra min eks, tilbage i Oktober måned, var jeg et smut omkring min daværende nye læge, og vi kom til at snakke om, hvad jeg havde været udsat for via. min eks og i min fortid, læs mere om det i min fortid her (seksuelt misbrugt) - og han sagde da; "en kvinde som dig, med din baggrund, er altid sammen med de forkerte mænd, mænd der er farlige for dem". Aha, tænkte jeg. Skide fedt. Tænkte jeg også - ganske ironisk, jovist.

Mere om alt det der med min eks kan læses i disse indlæg
Det førse indlæg
Det andet indlæg
Det tredje indlæg

Min eks var jo en manipulator og syg i sindet, så en dag sagde han til mig, at han havde været sammen med en kvinde, som først efter havde fortalt ham at hun rent faktisk havde HIV - jeg gætter på at de ikke havde beskyttet sex? Men den dag i dag, tror jeg bare det var en stor hvid klam manipulator-løgn.
Anyways, kort efter gik jeg - sjovt nok - fra ham (der er jo grænser for hvad man kan finde sig i / grænsen for hvad jeg synes, jeg burde finde mig i, var på daværende tidspunkt for længst overskredet, skal lige siges).
Så jeg gik selvfølgelig til min daværende nye læge (jeg var flyttet til en ny kommune) og sagde, at jeg gerne ville tjekkes for HIV. Han kiggede på mig. Og sagde ingenting. Han stirrede bare. Tavsheden blev brudt af, at jeg sagde at jeg IKKE var en "rundetrunte", og fortalte da om min eks og hans julelege med mig. Så fik jeg min HIVtest:) heh. (Den vidste BTW ingenting).

Lægen begyndte at fortælle mig hvordan jeg psykologisk skulle forholde mig til, hvad jeg havde været udsat for - men jeg kortede ham af, og fortalte ham om min fortid med at være seksuelt misbrugt og at jeg i mange år, havde været vant til at skulle tænke, som han præsenterede mig for. OG SÅ KOM DET!

Da ændrede hans toneleje sig. Min læge kiggede nærmest sorgmodigt på mig og sagde; "Kvinder som har været udsat for det du har, ender altid med at være sammen med de forkerte mænd, mænd som er farlige for dem, mænd som vil dem ondt. I bliver ubevidst tiltrukket imod det/dem. Du skal passe på dig selv".

Ja... Så jeg gik derfra og tænkte; "måske skulle jeg prøve kvinder?" Aaaaaj, spøg til side.
Jeg gik derfra og tænkte; "Fedt. Bare skub til min allerede eksisterende paranoia, når det kommer til mænd - skide god idé, hr, læge!!" Men altså, jeg kan jo ikke helt forkaste hvad han sagde, for det giver jo mening rent psykologisk, hvis vi kigger ud i samfundet kan vi jo se hans pointe...

Jeg er dog heller ikke selv uden skyld, når det kommer til mænd. Jeg er eddersparkeneme verdensmester i at skubbe dem væk fra mig - både fysisk, hvis de kommer for tæt på, og hvis de er tætte på, så også psykisk/følelsesmæssigt. Der skal nærmest opstå noget magisk, hvis du, som mand, kommer forbi min fæstning.. Eller, sådan har det været. Siden min læge sagde det dér til mig, har jeg virkelig arbejdet meget med mig selv angående at give mænd en chance - og at jeg skal FØLE meget efter - på godt og ondt angående dem. At jeg så igen har brændt nallerne igen her for nylig, det er jo en del af gamet - det kender vi vidst alle sammen, ikke? heh.

Jeg har siden været hos min læge, som forlængede det han før havde sagt med; "Du skal vælge mænd, som er gode for dig". "Aaaah, tænkte jeg - SOM OM JEG IKKE VAR KLAR OVER DET, SHERLOCK"?! Jeg sagde da til ham; "Hvordan ved jeg, om de er gode for mig og ikke bare lader som om, indtil helvede bryder løs, ligesom ved min eks?". Da gav min læge mig faktisk noget specifikt at se efter og spørge om... På første date. Såsom; job, planer for fremtiden, vision for fremtiden... Nogle ting jeg ikke engang selv ville kunne svare på - og da var min læges konklusion; så har man ikke rent mel i posen, hvis man ikke ved det...
Aha. Jeg køber det ikke helt, gør I? I så fald er min egen tilgang blevet meget mere laid back; jeg tager det som det kommer,  helt stille og roligt. Jeg ved jeg nu har styrken!


Refleksion:
Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om, læger siger sådan noget til deres patienter, som min læge sagde til mig. Jeg kan godt se, at det var for at hjælpe mig, forberede mig, gøre mig klar over tendensen, så jeg kunne undgå den (men kan man det? Og i så fald; hvordan?). Min læge sparkede virkelig til min frygt om, at jeg aldrig finder en, som vil mig oprigtigt. Men jeg tysser den ned. Man kan jo forhelvede ikke leve uden troen på opnåelsen af kærlighed (adr, det er lige før jeg kaster op, når jeg skriver sådan noget aka. jeg er ikke den store romantiker, men ordenes betydning mener jeg faktisk i fulde alvor).

Yay, dette blev vidst mit korteste indlæg til dato! yay me - de bliver sku altid så pisse lange, synes jeg...

Ha´en god dag derude:*

Tootles, Maibritt

Snapchat: mainit
Facebook: Maibrittsblog
Instagram: maibrittkuhr


 

fredag den 1. juli 2016

Jeg har incest - men bare rolig, det smitter ikke.

Den her fosterstilling laver jeg også, når lynende overmander mig.


Nå, Nu er det ved at være noget tid siden, I har hørt fra mig angående det med min krop.
Det er gået nogenlunde som jeg havde forventet og frygtet. Men lad os tage det positive først.

Jeg fejler ingenting. Mit blodomløb, venepumpe, veneklapper og blodprøver ser fine ud. Det er dælendunsme rart! Neurologen sagde, at jeg ikke fejlede noget neurologisk, men at det var tydeligt at jeg har en nerve som er generet. Hun fik mig sku til at tude, da hun undersøgte mig (en undersøgelse der består af at hun thg sin negl og "ridsede" let på min bene). Det lyder ikke af særlig meget, vel? It hurted like a motherf***** (akkurat som mit lagen f.eks. nogen gange gør, når det rør mit lår - så jeg øver mig på at svæve, når jeg sover, hahahahha)!

Men, hvad er det så? 

Det spørgsmål stod min læge og jeg tilbage med, da jeg ringede til ham for at få svar på de sidste prøver og han jo fortale mig, at de var fine og ingen indikation på mine symptomer gav.
Jeg sagde til ham; "Jamen, så er det jo nok bare det der med, at jeg har været voldtaget og seksuelt misbrugt som barn". Min læge blev stille i noget tid. Og så sagde han; "Det dér, det er nyt for mig" (han havde glemt at jeg havde fortalt ham det før. Det er fair nok han havde glemt det, da jeg kun har været patient hos ham i små 8 måneder). Han bad mig komme ned til ham og snakke samme dag.

Mere om det med voldtægten og det seksuelle misbrug er heri.

Jeg tog ned til min læge - sammen med min mor:)
Min læge synes det hele gav mening nu.
Det giver garanteret meget mening at voldtægt og at blive seksuelt misbrugt som barn sætter sig i kroppen... for min læge. Og faktisk også for den gynækolog som jeg herefter blev sendt til.
Jeg kan ikke forkaste hypotesen, da jeg jo selv er meget psykologisk tænkende selv. Men... Jeg har bare SÅ FINT mentalt håndteret alt det fra den gang, at jeg troede det var blevet en god del af mig - noget jeg havde bygget mig stærk på. Men... Min læges teori er, at hovedet har bearbejdet og ikke min krop. Igen; jeg kan ikke skubbe denne tilgang væk, men... Altså, er jeg den eneste der synes det lyder lidt vildt? Men ihhh, jeg ved jo godt at kroppen husker pisse godt og myoser for eksempel er kroppens tegn på fejlagtig tankevirksomhed-ish og ya-da-ya-da-ya-da.
Det handler nok også om... At jeg ikke helt kan overskue det, for...

Hvad nu? Hvad skal jeg nu? 

Min læge gav mig kontaktoplysninger på en læge/psykiater, som har en holistisk tilgang til voksne med traumaer fra barndomme. Dette behandlingsforløb kostede ca. 8-9000 kr. Det er sku ikke fordi, det hele skal gå op i penge. Men da jeg ringede og hun spurgte mig om; "Har du pengene til at betale for behandlingen, for det jo 100 pct. egenbetaling?" blev jeg bare så pisse sur! Jeg har allerede givet så mange penge (for mig er det mange penge) i eftersøgningen på afklaring og bedring og jeg kunne mærke på min rasende-skælvende krop, at nu kunne det være nok!
Seriøst. Jeg var SÅ TÆT på at kontakte ham der gjorde det ved 8-årige mig dengang - og/eller hans forældre, for at få dem til at hoste op med betalingen. For det er nemlig et andet aspekt; jeg kan jo forhelvede ikke gøre for at min krop har disse gener - det tyder jo mere og mere på, at det her er HANS/deres skyld (jeg inkluderer forældrene, da de var med til at gøre hele situationen værre for mig dengang).

Jeg kontaktede selvfølgelig ikke nogen af dem. Min hjerne hoppede heldigvis over i dens kognitive/rationelle tænkning, så der kom sund fornuft ud af den. Den sunde fornuft sparkede til min fanden-i-voldskhed, stædighed og gå-på-mod og så googlede jeg; voldtægtsoffer. Det gav hit. Jeg kom ind på en side for voldtægtsofre og en anden side for seksuelle misbrugte.

Hvad gjorde du så? 

Jeg ringede til center for seksuelle misbrugte, som ligger i Aarhus. De arbejder med/og bearbejder voksne, som har været udsat for incest (bum, så kom der endnu et ord på det) og deres senfølger - GRATIS.
Jeg præsenterede mig og fortalte mine historie og beskrev mine senfølger - som jo er det med lynende, lysken og benet. Jeg fik at vide, at på baggrund af mine historie kan det kategoriseres som værende seksuelt misbrug ja, og mine symptomer som fysiske senfølger. Og derfor ville de gerne tilbyde mig de obligatoriske to visitationssamtaler for at se, om de kan hjælpe mig.
Det er fucking FEDT!

Det positive er; jeg "fejler ikke noget" - og uanset hvad, så kan jeg nok (ja, jeg skriver nok for, jeg er sku lidt skeptisk) blive afhjulpet nu - om det er på egen regning eller ej (for jo jo, jeg skal sku nok betale de 8-9000, hvis det er - det er jeg virkelig værd, heh).

Med ved I hvad... Jeg synes det er FORFÆRDELIGT at jeg SELV skulle finde frem til disse sider - jeg er en person, som har brugt alt det der skete dengang på en positiv og produktiv måde og jeg tror virkelig på, jeg er blevet en mental stærk person blandt andet deraf. Jeg har erkendt og anerkendt at det dengang, er en del af min historie, min livsfortælling, mit liv og mig. Hvilket har gjort, at jeg altid har kunnet sige det - der er ikke én læge, fysioterapeut, alternativ behandler som har været omkring mig i alt det her og igennem mine tre udredninger, som jeg ikke har fortalt det til. På trods af det, er der IKKE én af dem, som har henvist mig til de sider, jeg selv fandt på google. IKKE ÈN! Det synes jeg er skræmmende og faktisk ALT FOR DÅRLIGT. Min læge kunne henvise mig til en professionel, som koster mig 8-9000 kr, men ikke nogle der OGSÅ er specialiseret (og faktisk også forskningsbaseret og forskningsaktuelle) og som er gratis. Hmf!

Så, det er sådan det ser ud nu. Jeg er i vente-position.
Men bare rolig, det går bedre med kroppen lige nu - og jeg er begyndt at træne igen - life's goooooood, heh.

XoXo,
Maibritt