Det er en aflevering, en kronik, jeg skrev i Dansk i gymnasiet. Men, ja, I kender mig, der kommer lige noget historie til historien.
Jeg
var ikke glad for at gå i gymnasiet, eller rettere sagt, gymnasiet gjorde mig
ikke glad, faktisk det omvendte. Gymnasiet gjorde mig depressiv – i hvert fald
halvdelen af min gymnasietid var ”en dårlig periode”, som min læge sagde. Hun
fik ret, for i dét sekund jeg fik min studenterhue på, kom glade Maibritt
tilbage – den rigtige Maibritt. Jeg tror ikke I kan forestille Jer, hvor stolt
jeg er for min studenterhue! Den kostede så meget af mig – blod, sved og tårer
– bogstaveligt talt.
Der
var mange årsager bag jeg havde det så dårligt i gymnasiet og de alle gik ud
over min personelle integritet, selvbillede og ikke mindst troen på mig selv,
hvilket blev afspejlet i min faglige kunnen. De afleveringer der var vurderet
til at tage 4-5 timer brugte jeg 20-25 timer på – hver gang. Ikke fordi jeg
bare sad og kiggede på min computer og ikke kunme lave en sætning, men fordi
jeg blev ved og ved og ved og ved og ved med at skrive om – jeg stillede
konstant spørgsmålstegn til mig selv og egen kunnen. Dette kunne desværre også
ses på mit færdige produkt – jeg fik dårlige karakterer (0, 2, 4) og jeg blev
mere og mere ked af det hele. Mine lærer var dog søde, for de vidste jeg havde
det svært og de sagde til mig: ”Maibritt,
kom nu, du kan godt, det ved vi – du skal bare lige give det sidste”. Men
jeg havde bare ikke mere at give af. Jeg kunne ikke mere.
En
dag i danskundervisningen havde vores lærer givet os, klassen, en kollektiv
skideballe – fordi han synes vi viste for lidt engagement for det respektive
undervisningsemne – og det pissede mig af, så jeg sagde; ”Nu
er det altså sådan, at man viser engagement for noget som interesserer én…”, hans svar var; ”I går i gymnasiet, I er voksne og så skal man kunne engagere sig i
emner der nok ikke interesserer én”. Min overbevisning mente jeg i fulde
alvor – en af årsagerne bag jeg havde det så dårligt, var at jeg stod op til
noget hver dag, som jeg absolut ikke havde lyst til – jeg havde ikke engagement
for min egen hverdag, for mit eget liv. BUM!
På
det her tidspunkt i mit liv, anede jeg slet intet om, at min fremtid ville byde
på pædagoguddannelse med mulighed for kandidatudvidelse indenfor området, men…
En
dag skrev jeg følgende kronik, om den har emne a la hvad jeg i sommers skrev
bachelor om. Det skal lige siges, jeg fik 10 for denne kronik, jeg blev anerkendt
på klassen af min dansklære – ja den samme som sagde ovenstående, og da alle
var gået sagde han til mig, at han ikke troede på at jeg selv havde skrevet
den. Han ville kun tro på det, hvis jeg fik 10 i min næste aflevering. Han blev
dermed en af de mennesker, jeg hader mest.
Moralen er; dengang jeg ikke troede jeg anede hvem jeg selv var, vidste jeg det egentlig godt. BUM!
Nu
til kronikken:
Pussy over det hele
Sex
er overalt i vores hverdag. I radioen, i tv’et, på nettet, i blade, aviser og
mange andre steder. Man kan ikke slippe for at konfrontere sig med emnet; sex,
dagligt. Denne seksualisering af medielandskabet påvirker især de unge, da de
er i en alder hvor grænser skal afprøves og voksenlivet skal læres, hvilket gør
dem letpåvirkelige. Konsekvenserne ved at de unge bliver fanget som
letpåvirkelige individer midt i et seksualiseret samfund, prøver forskeren;
Sarah Højgård Cawood i artiklen ”Pussy over det hele” at klargøre igennem et
interview med unge fra 7-9 klasse på to forskellige skoler. Hun tager i
interviewet fokus på samspillet mellem medierne og de unges sprog og adfærd.
De
unge får et engelsk/amerikansk inspireret sprog, da ord som bimbo, pussy, pimp
og hoes dukker op. Disse ord er efterhånden en integreret del af de unges
sprog, skriver Cawood, og dette skyldes især musikvideoer, hvor de som eksempel
især bruger Christina Aguilera’s ”Dirty” og 50 Cent’s musikalske
alfons-univers, da den video og det univers påvirker henholdsvis pigerne og
drengene meget.
Cawood skriver implicit, at de unges søgen
efter deres identitet som voksen forhindres af omgivelserne, som her er
seksualiseringen. Hvis vi først ser på pigernes dilemma, så ser vi, at pigerne
bliver skubbet ind i en luder-madonna konflikt. En luder-madonna konflikt går
ud på, at selvom de afskyr at deres køn konstant bliver brugt som et sexobjekt,
så går de selv i udfordrende tøj, i frygt for at blive irrelevante som
seksuelle væsener. Men pigerne er også fanget, for de skal også passe meget på
at blive stemplet som billig - en luder, men de må samtidig ikke være kedelige.
Desværre oplever rigtig, rigtig mange piger at de ikke kan leve op til disse
kriterier, hverken med tøj eller krop, skriver Cawood. Hvis vi så ser på
drengenes dilemma, så opdager vi at der i deres ikke bliver fokuseret så meget
på deres køn, men mere hvordan de håndterer denne seksualisering i forhold til
deres køn. Her menes, om de bruger det som et værktøj for stræben efter dominans
eller for at gøre sig mere mærkbare og styrke deres machoattitude. I blandt
drengene var tendensen ikke så generel, men meget opdelt i samfundsklasser,
opdagede Cawood i hendes interview. Mere specifikt opdagede hun at drenge i
arbejderklasseskolen bruger deres sprog for at markere deres hypermaskulinitet,
og at de ikke anvender det mod/til pigerne, men kun iblandt dem selv. Hvor
drenge i middelklasseskolen afbalancerer deres machoattituder og sprogbrug med
”korrekte” holdninger til ligestilling. Cawood siger nærmere at drenge generelt
bruger mange ressourcer på at gøre sig hårde, da drenge vil undgå at komme i
deres følelsers vold, da det ses som et udtryk for at man er svag og dermed
ikke en rigtig mand. Angående dette mener Cawood at det er nødvendigt for dem
at kunne håndtere den hårde følelsesmæssige bashing, som der hele tiden møder
dem igennem det seksualiserede sprog, som de anvender til at oplærer sig til at
blive en rigtig mand. Til at understøtte hendes pointe bruger hun et eksempel
fra en dreng ved navn sayid:,
”Jeg er vant til at sige ”at jeg
knepper dig” og sådan noget, men jeg mener ikke, at jeg knepper, vel”.
Det
Sayid egentlig mener, er at han smadrer eller slår noget. Sprog som dette, det
seksualiserede, er blevet gadesprog iblandt de unge, især drenge. De er blevet
vant til at snakke sådan, også selvom at de er klar over at det ikke er det
korrekte sprog at anvende, men hvad skal man gøre når omgivelserne dikterer at
sådan er det og skal det bare være?
Udfolder Cawood sig implicit. Drengene bruger også piger som et sexobjekt, til
at få dem selv til at se mere macho og seje ud iblandt vennerne i skolegården.
Dette er en tankegang de har fået fra 50 Cent og hans tilhørende
alfons-univers. Da han, i sit alfons-univers, viser hans personlige status
igennem materielle ting og letpåklædte piger som danser udfordrende op ad ham.
Denne
opsættelse af seksuelle stereotyper i medierne, som Cawood er inde på at de
unge har, mener hun videre har de konsekvenser at det ikke blot forstyrrer de
unges sprog og adfærd, men også deres syn på ligestilling og deres muligheder
for frit at kunne udfolde sin seksualitet. Hun mener, at den gængse opfattelse
af kønnenes roller er, at kvinden er den dominerede og manden er den der
dominerer. Uanset om man er kernedansker eller indvandrer. Indvandrere har dog
deres eget dilemma angående dette, skriver Cawood, da hun har opdaget, at
indvandrer ikke har en ligestilling som kan måle sig med de danske drenges,
simpelthen fordi indvandrer drengene ikke har adgang dertil. Denne ligestilling
bruger de danske drenge så til, at moderer deres hårde adfærd og retorik
overfor pigerne med, hvor indvandre drengene jo benytter sig meget af det
seksualiserede sprog og ”alfons attituden”.
Hvis
man tager nogle sprogteoretiske opfattelser op imod det Cawood fandt ud af
igennem hendes interview med de unge, opdager man, at deres seksualiserede
sprog og adfærd, ikke er påtvunget dem. De unge har altid et valg. De valgte at
lade sig påvirke af samfundets seksualisering. Det kan man sige at vi alle
indirekte har gjort, men de unge har gjort det i en mere alvorlig grad end
voksne, hvilket jo er Cawood’s pointe, og hvorfor er det sådan? Det er fordi at
de unge er letpåvirkelige og meget afhængige af hinanden. Unge ser det at have
en høj social status som det ultimative, og man kan ikke opnå dét, hvis man
skiller sig ud og ikke er som de andre, tror de unge. Derfor påvirker
seksualiseringen de unge meget, fordi det for dem er den måde man bliver i sin
sociale status, sociale gruppe og man signalerer sit køn bedst på den måde,
”fordi når alle gør det, må det være det rigtige”.
Hvis man ser på reklamen for Cult Shaker (som jeg ikke viser billede af her på bloggen grundet lovmæssige årsager), ser man, at Cawood har ret i hendes opdagelser, men der også er nogle af hendes pointer som her modbevises. For på denne reklame er det to piger der er fremstillet i et seksuelt betonet lys, og dette stræber imod den køns opfattelse som Cawood præsenterede for os. Da hendes opfattelse er, at den gængse opfattelse er, at kvinden er den dominerede og manden den dominerende. Denne reklame går direkte imod den holdning, da de to kvinder på billedet beviser at de tør at udfolde deres seksualitet, og at de altså er ligeså selvstændige individer ligesom mændene. Oven i købet markerer reklamen/kvinderne denne holdning med et fallos symbol, nemlig flasken. Flasken i denne reklame symboliserer at kvinderne altså godt kan klare sig uden mænd - også på den fysiske måde. Hvad der i reklamen stemmer overens med Cawoods opdagelser er, at kvinderne bliver meget udsat som et sexobjekt. Ikke nok med det, kan en reklame som denne give letpåvirkelige teenager piger mindreværdskomplekser ved at se sådan nogle flotte modeller i reklamen, da det giver dem det billede af at det er sådan man bør se ud, og at man ikke kan opnå høj social status, hvis man ikke er som dem. Ligeså ser drengene også disse kvinder, men de ser dem med lyst. Dette vil altså sige, at drengene ser på disse piger og ofte tænker at de er lækre og at de godt kunne tænke sig sådan en pige. Dette kan godt få konsekvenser for dem, da reklamen jo ikke er virkelighed, men blot en illusion. Langt fra alle piger ser ud som dem på reklamen, og drengene vil så opdage at hvis de partout skal have fat i en pige som dem, så skal de lave sig om. Men det kan man ikke, man kan ikke lave sig selv om, og man burde slet ikke forsøge. Dét de unge skal lære er, at sætte krav til dem selv som de kan leve op til, så de ikke ender som ensomme individer der for alvor er blevet fanget i seksualiseringens skærsild.
Hvis man ser på reklamen for Cult Shaker (som jeg ikke viser billede af her på bloggen grundet lovmæssige årsager), ser man, at Cawood har ret i hendes opdagelser, men der også er nogle af hendes pointer som her modbevises. For på denne reklame er det to piger der er fremstillet i et seksuelt betonet lys, og dette stræber imod den køns opfattelse som Cawood præsenterede for os. Da hendes opfattelse er, at den gængse opfattelse er, at kvinden er den dominerede og manden den dominerende. Denne reklame går direkte imod den holdning, da de to kvinder på billedet beviser at de tør at udfolde deres seksualitet, og at de altså er ligeså selvstændige individer ligesom mændene. Oven i købet markerer reklamen/kvinderne denne holdning med et fallos symbol, nemlig flasken. Flasken i denne reklame symboliserer at kvinderne altså godt kan klare sig uden mænd - også på den fysiske måde. Hvad der i reklamen stemmer overens med Cawoods opdagelser er, at kvinderne bliver meget udsat som et sexobjekt. Ikke nok med det, kan en reklame som denne give letpåvirkelige teenager piger mindreværdskomplekser ved at se sådan nogle flotte modeller i reklamen, da det giver dem det billede af at det er sådan man bør se ud, og at man ikke kan opnå høj social status, hvis man ikke er som dem. Ligeså ser drengene også disse kvinder, men de ser dem med lyst. Dette vil altså sige, at drengene ser på disse piger og ofte tænker at de er lækre og at de godt kunne tænke sig sådan en pige. Dette kan godt få konsekvenser for dem, da reklamen jo ikke er virkelighed, men blot en illusion. Langt fra alle piger ser ud som dem på reklamen, og drengene vil så opdage at hvis de partout skal have fat i en pige som dem, så skal de lave sig om. Men det kan man ikke, man kan ikke lave sig selv om, og man burde slet ikke forsøge. Dét de unge skal lære er, at sætte krav til dem selv som de kan leve op til, så de ikke ender som ensomme individer der for alvor er blevet fanget i seksualiseringens skærsild.
Billedet er lavet med PicsArt.
Husk og følg mig på;
Instragram: maibrittkuhr
SnapChat; mainit
Facebook: På denne side
Go' påske til Jer derude -
XOXO
Ingen kommentarer:
Send en kommentar