fredag den 28. september 2012
Mmm joy:)
Fredag. d. 28/9/12
Det er ved at være "lang" tid siden jeg sidst har haft sådan en dejlig fornemmelse i kroppen, som jeg har nu.
Den seneste måned har jeg lukket mig helt væk fra omverden af, da jeg har haft mange frustrationer oppe i mit hoved. Frustrationer omhandlende tunge emner, såsom; min nuværende praktik og min kommende rejse til Thailand - de ting er komplekse og har fyldt rigtig meget for mig og har dermed taget rigtig, rigtig, rigtig meget overskud og overblik fra mig. Men det er vidst ved at være ovre nu... Kan så småt mærke en forskel... Jeg kan mærke overblikket og overskuddet komme tilbage til mig - jeg kan mærke troen på mig selv er ved at implementere sig igen, det'dejligt.
Jeg tror det kommer sig af, at jeg IGEN har fortalt mig selv: "Sket er sket, kan ikke laves om", "Har man sagt A, må man også sige B", "Vær tro for dine følelser", "Stol på dig selv og din intuition" og sådan nogle ting.
Jeg har nemlig smidt mig ud i en situation, som jeg ikke havde det ret godt med (grundet professionelle årsager skriver jeg ikke hvilken), da jeg frygtede mulige konsekvenser samt kendte jeg ikke de deciderede retningslinjer inden for den situation jeg fik mig ud i. Men jeg blev nødt til at gøre det... For... Kender I det, at man ligger hver morgen i sin seng og tænker; "åh, hvor jeg bare ikke GIDER og skal afsted idag - det blir så træls", og når man så kommer afsted får man hurtigt så mange frustrationer inde i ens krop at man fysisk reagerer ved at få en voldsom kvalmen og er liiiiiiiiige ved at tude... Sådan havde jeg det i omkring en uge, inden jeg gjorde noget (situationen havde dog varet en måneds tid og forværret sig )... Og det medførte så, at den førfortalte situation fremsprang.
Nu er situationen mere eller mindre i kontrol... Der er blevet aftalt en ordning, sådan problematikken kan blive diskuteret og (forhåbentligt) udredt.
Imens situationen har fundet sted har jeg, som skrevet ovenfor, lukket mig væk... Og så fra mine venner og mit sport. Men, den sidste uge har jeg været på skole (aka været sammen med mine kære klassekammerater), været sammen med venner i 3 dage og jeg var nede at træne igår (note: Ladyfitness er ski noget besynderligt noget), så "mit gamle liv og mit gamle jeg" er ski på vej tilbage.
Refleksion: Det er edderrøvme vildt så meget ens omgivelser har af indflydelse på ens mentalitet... Efter en uge væk fra der, hvor jeg oplever den omtalte situation, har jeg fundet mit gå-på.mod igen, troen på mig selv, min "det skal nok gå" - tilgang, hvorimod jeg før havde den tilgang, hvor man i sit hoved tænker; "De skal ikke få mig til at miste ansigt" og "jeg vil have hævn". Før var det negativiteten der opslugte- og styrede mig, nu er det nok mere realiteten... Jeg tænker nu, at denne situation skal pågribes professionelt og modent;)
Jeg vil afslutningsvis skrive tak til min familie og mine venner - da I har været en kæmpe hjælp for mig, taaaaak<3
Tootles
tirsdag den 5. juni 2012
Tom
I de her dage har jeg virkelig haft lyst til at skrive. Jeg føler bare ikke jeg kan skrive noget. Der er så mange tanker inden i mig. Jeg ved ikke hvad de laver der. Der er ikke noget i vejen. Jeg har det fint.
Jeg har sådan et behov for at skrige eller græde - men jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror jeg er min egen fjende. Jeg skaber stemmer inde i hovedet, der fortæller mig at det ikke er godt nok. Jeg ved ikke hvad det DET er. Jeg ved bare at jeg ikke føler ro. Jeg har hele tiden noget jeg skal. Jeg laver to do - lister konstant i min kalender. De bliver ikke kortere.
Jeg føler jeg render rundt og laver alt muligt hele tiden - men at jeg aldrig når til bunds - og i nogle ting ØNSKER jeg rent faktisk at nå bunden i!
Jeg er fuld af tanker, men føler mig tom, jeg er rørt, men ligeglad - på samme tid. Jeg ved ikke hvad jeg er. Jo, jeg ved at jeg er træt af mine egne forventninger til mig selv. De kører mig vidst lidt ned i ny og næ...
Jeg kunne virkelig godt finde på, bare ligge mig ind på min sofa nu og se noget fuldstændig meningsløst afslappende underholding - og så hoppe i seng og læse lektier i nat. ...Hvis jeg havde samvittigheden til det, pjækkede jeg imorgen - bare for at kunne være hjemme, men så igen... Herhjemme skulle jeg nu nok snildt finde noget jeg også kunne give mig til.
Bum Bum... Det blir en lang nat.
Godnat.
fredag den 20. april 2012
Drømme - de er da en mærkelig fisk!
Aj, det er altså bare lidt for mærkeligt... Jeg har i to nætter i træk nu, drømt om den samme person. En af mine drengevenner (og nej, jeg ved hvad du kan tænke - det har IKKE været sådan nogle drømme).
Den første nat drømte jeg: At jeg ligger og sov (jeg så mig selv i fugleperspektiv), og pludselig kommer han ind i billedet. Han knuger sig ind til mig under dynen, og græder og græder og græder. Jeg spørger ham selvfølgelig hvad der er galt, hvortil han svarede; "Min kæreste ville ikke have mig mere, min kæreste vil ikke have mig mere". Så vågnede jeg. Jeg kunne mærke at jeg var ked af det, ked af at han var ked af det. Men, så kom jeg til at tænke på, at det jo bare var en drøm. Hele dagen, når jeg havde et frirum, tænkte jeg på, om han nu var okay... Altså her i det "rigtige" liv. Jeg tænkte på, at skrive til ham, men fik det aldrig gjort, da jeg havde en dag med mange vigtige ting der skulle tilses.
Her i nat drømte jeg så: At mig og den samme drengeven var sammen med en af vores fællesvenner (også en dreng). Jeg genkendte ikke stedet hvor jeg var, men kan huske at jeg tænkte, at det var hjemme hos en af dem (en af dem er flyttet, og jeg har ikke været der endnu). I drømmen hyggede vi os meget. Snakkede som vi plejer og drak nogle øl dertil. Lige pludselig rejser ham, mine drømme omhandler, sig op. Han går ind i et rum og bliver der lidt (tror jeg nok, sådan nogle drømme er jo lidt svære at huske i detaljer). Da han kom ud af rummet igen, havde han påført sig en ny T-shirt (en som var grim, og absolut ikke hans smag), og jeg spurgte ham så "Hvad sker der?" "Hvor skal du hen?", han svarede "I fængsel", jeg responderede med; " og besøge X?". "Nej, jeg skal selv i fængsel" sagde han, imens han tog ansigtet i modsatte retning af hvor jeg befandt mig, hvorefter han gik ud af døren. Og så vågende jeg. Jeg vågnede og tænkte: WHAT THE FUCK IS THIS! Hvorfor drømte jeg nu om ham igen?
Det er altså nogle mærkelige drømme. Idag har jeg også skrevet til ham. For altså, det blev jeg da nødt til. Hehe
Jeg tror nemlig på, at drømme har en betydning for den drømmende. Og man hører også om, at noget af det man har drømt, har vist sig at have været sket eller vil ske. Jeg tror på, at man i igennem sine drømme er i kontakt med sin ubevidste del af hjernen. At nogle billeder og følelser du har undertrykket eller bare glemt, dukker frem i dine drømme, da behovet er der derfor.
Men, hvordan jeg liiige skal tyde ovenstående drømme... Måske er det savn??
Hmm.... Nok om det.
Ha' en go dag verden:)
Den første nat drømte jeg: At jeg ligger og sov (jeg så mig selv i fugleperspektiv), og pludselig kommer han ind i billedet. Han knuger sig ind til mig under dynen, og græder og græder og græder. Jeg spørger ham selvfølgelig hvad der er galt, hvortil han svarede; "Min kæreste ville ikke have mig mere, min kæreste vil ikke have mig mere". Så vågnede jeg. Jeg kunne mærke at jeg var ked af det, ked af at han var ked af det. Men, så kom jeg til at tænke på, at det jo bare var en drøm. Hele dagen, når jeg havde et frirum, tænkte jeg på, om han nu var okay... Altså her i det "rigtige" liv. Jeg tænkte på, at skrive til ham, men fik det aldrig gjort, da jeg havde en dag med mange vigtige ting der skulle tilses.
Her i nat drømte jeg så: At mig og den samme drengeven var sammen med en af vores fællesvenner (også en dreng). Jeg genkendte ikke stedet hvor jeg var, men kan huske at jeg tænkte, at det var hjemme hos en af dem (en af dem er flyttet, og jeg har ikke været der endnu). I drømmen hyggede vi os meget. Snakkede som vi plejer og drak nogle øl dertil. Lige pludselig rejser ham, mine drømme omhandler, sig op. Han går ind i et rum og bliver der lidt (tror jeg nok, sådan nogle drømme er jo lidt svære at huske i detaljer). Da han kom ud af rummet igen, havde han påført sig en ny T-shirt (en som var grim, og absolut ikke hans smag), og jeg spurgte ham så "Hvad sker der?" "Hvor skal du hen?", han svarede "I fængsel", jeg responderede med; " og besøge X?". "Nej, jeg skal selv i fængsel" sagde han, imens han tog ansigtet i modsatte retning af hvor jeg befandt mig, hvorefter han gik ud af døren. Og så vågende jeg. Jeg vågnede og tænkte: WHAT THE FUCK IS THIS! Hvorfor drømte jeg nu om ham igen?
Det er altså nogle mærkelige drømme. Idag har jeg også skrevet til ham. For altså, det blev jeg da nødt til. Hehe
Jeg tror nemlig på, at drømme har en betydning for den drømmende. Og man hører også om, at noget af det man har drømt, har vist sig at have været sket eller vil ske. Jeg tror på, at man i igennem sine drømme er i kontakt med sin ubevidste del af hjernen. At nogle billeder og følelser du har undertrykket eller bare glemt, dukker frem i dine drømme, da behovet er der derfor.
Men, hvordan jeg liiige skal tyde ovenstående drømme... Måske er det savn??
Hmm.... Nok om det.
Ha' en go dag verden:)
onsdag den 18. april 2012
Jeg er klar
En af mine veninder har lige opdateret facebook med at hun er i et nyt forhold. Det er godt for hende. Jeg er glad for hendes vegne. Virkelig, det er jeg. Men...
Jeg kan ikke lade være med at få den tanke (og oh boy, dén tanke kommer hurtigt i mit bette hoved), at det er uretfærdigt, at de, som lige er kommet ud af et forhold, nogle et seriøst og langvarigt forhold, bare sådan lige hapsisvapsi på nul komma fem finder sig en kæreste igen. Læg lige mærke til mit ordvalg. Det var kæreste, ikke ven, boytoy, legetøj eller bolleven jeg skrev, men kæreste. De har det med at finde sig en kæreste mega hurtigt. Og det er da megemultimeget snyd!!
Hvad med os som forhelvede har ventet i flere år?! Nej nej, det er ikke præcist nok... Jeg har ikke kun ventet, jeg har også forsøgt... Dating,dk, været på dates, prøvet at score i byen (hvilket jeg finder mærkeligt og upassende, så naturligvis har det aldrig givet pote). Jeg har været den rolige pige, den søde pige, den rå pige, den sportige pige, den smarte pige - jeg har ikke altid været tro overfor mig selv, og den gode person jeg er, så... Nu er jeg mig selv.
Men, jeg er glad for min veninde og de mange andre der hopper fra den ene favn til den anden - lige glade (ikke ligeglade, men lige glade) og forelskede I hver og én af dem. Det må være dejligt. Jeg misunder dem en smule - det er jeg ikke spor ked af at skrive til evigt minde, for det tror jeg på, at jeg ikke er den eneste der er.
Men jeg er selvfølgelig også glad for alle mine år alene, specielt i disse år, hvor man er ved at opdage sig selv, det tror jeg på er nogle rigtige vigtige år, faktisk at være alene i. Men, nu vil jeg gerne dele mig med en anden.
En som vil have mig imorgen, og ikke blot idag.
En som vil trøste mig, når jeg er ked.
En som vil holde mig oppe, når jeg er nede.
En som vil holde mig nede, når jeg er alt for langt oppe.
En som kan lide mig som jeg er.
Jeg er klar.
Jeg kan ikke lade være med at få den tanke (og oh boy, dén tanke kommer hurtigt i mit bette hoved), at det er uretfærdigt, at de, som lige er kommet ud af et forhold, nogle et seriøst og langvarigt forhold, bare sådan lige hapsisvapsi på nul komma fem finder sig en kæreste igen. Læg lige mærke til mit ordvalg. Det var kæreste, ikke ven, boytoy, legetøj eller bolleven jeg skrev, men kæreste. De har det med at finde sig en kæreste mega hurtigt. Og det er da megemultimeget snyd!!
Hvad med os som forhelvede har ventet i flere år?! Nej nej, det er ikke præcist nok... Jeg har ikke kun ventet, jeg har også forsøgt... Dating,dk, været på dates, prøvet at score i byen (hvilket jeg finder mærkeligt og upassende, så naturligvis har det aldrig givet pote). Jeg har været den rolige pige, den søde pige, den rå pige, den sportige pige, den smarte pige - jeg har ikke altid været tro overfor mig selv, og den gode person jeg er, så... Nu er jeg mig selv.
Men, jeg er glad for min veninde og de mange andre der hopper fra den ene favn til den anden - lige glade (ikke ligeglade, men lige glade) og forelskede I hver og én af dem. Det må være dejligt. Jeg misunder dem en smule - det er jeg ikke spor ked af at skrive til evigt minde, for det tror jeg på, at jeg ikke er den eneste der er.
Men jeg er selvfølgelig også glad for alle mine år alene, specielt i disse år, hvor man er ved at opdage sig selv, det tror jeg på er nogle rigtige vigtige år, faktisk at være alene i. Men, nu vil jeg gerne dele mig med en anden.
En som vil have mig imorgen, og ikke blot idag.
En som vil trøste mig, når jeg er ked.
En som vil holde mig oppe, når jeg er nede.
En som vil holde mig nede, når jeg er alt for langt oppe.
En som kan lide mig som jeg er.
Jeg er klar.
onsdag den 4. april 2012
Fordrukne tanker i overflod
Jeg er lige kommet hjem fra en kort bytur med veninderne... Vi har som sædvanlig snakket meget om de der fyre... (Hvis der er stavefejl eller andet i den dur, skyldes det nu nok, at jeg ikke er helt ædru og at jeg er træt).
Årsagen til, at jeg ikke bare lægger mig til at sove, skyldes at jeg bliver ved med at tænke på de der fyre... Hvorfor de egentlig betyder så meget? (En piges evige eksistentielle spørgsmål) og det mest grundlæggende svar er vel, at vi rent instinktvis ønsker at formere os med dem... Og det vil jeg også. Jeg ønske mig en mand, der respekterer mig som jeg er (Men, hvor fanden finder man ham henne), børn - ja i pluralis - altså en kernefamilie, der er min!
Men, jeg er vidst for tåbelig til at finde den vigtigste ingrediens, for at få overstående, nemlig fyren/manden! Jeg kan sku ikke finde ud af det... Og det gør mig ked og sur på samme tid. Jeg tager det meget personligt, og tænker: "Der er noget med mig, der er helt galt, siden de ikke vil have mig" og andre gange tænker jeg "De er bare dumme, simpelthen, de mænd, færdig - fucking - slut!" Den sidste tanke er mine veninder mig meget enige i, det er klart, hihi :) Meeeeen... De mænd dér, de må jo kunne noget, siden vi kan få en hel aften til at gå med, at snakke om dem... For, de er jo også ret søde... Og trygge og have ved sig. Hvis man ser på det, rent videnskabeligt, så er kvinden vel afhængig af manden og omvendt. I det senmoderne samfund vil mange nok sige: "sludder, jeg har nok i mig selv og mit job", men det tror jeg nu ikke helt på... Jeg tror på, at alle har brug for en anden, og at vi alle har brug for hinanden.
Men, jeg er igen kommet dertil, hvor jeg har meget svært ved at tro på, at det kommer til at ske for mig... At jeg finder en anden, min såkaldte soulmate (altså, udover bettesøs oppe ved stjernerne).
Jeg betvivler mig selv. Jeg er ikke sikker på at jeg griber det der kærlighed og mænd rigtigt an... Men, hvordan fanden gør man også det? Jeg synes bare, at andre tilsyneladende har så nemt ved det... Bare ikke mig...
Jeg virker nok til at være en person, som sådan har nok i sig selv, og som lever det fede liv, men hvad er livet, hvis man ikke har nogen at dele det med, og til sidste sidder alene? Ingen børn, ingen mand, ingen ting. BUM!
Lige nu, dér fortryder jeg, det ultimatum, som jeg sendte i den her uge... (Fortryder er ikke det rigtige ord, men i mangel på bedre, blev det lige det) For, hvad nu hvis, at han kunne få følelser for mig, hvad nu hvis vi sammen havde fundet en løsning, hvad nu hvis det alligevel havde gået... Livet er fandme fuldt af "hvad nu hvis'er, " - og jeg er kraftedeme træt af dem, ærligt talt... Altså, hvad skal vi med dem? Konstant betvivle os selv og de handlinger vi allerede har foretaget os? (Ja ja, jeg ved at bagklogskab og refleksion er en fin ting, men nogle gange er den også virkelig irriterende)
Ja ja, jeg lyder pisse nede, jeg ved det godt. Men, jeg vil gerne hermed sige, at det er jeg altså ikke. Jeg er bare ikke ked af at offentliggøre de tanker, som så mange piger har ( Åh jo, jeg VED at I har dem).
Go' nat :) hihi
Årsagen til, at jeg ikke bare lægger mig til at sove, skyldes at jeg bliver ved med at tænke på de der fyre... Hvorfor de egentlig betyder så meget? (En piges evige eksistentielle spørgsmål) og det mest grundlæggende svar er vel, at vi rent instinktvis ønsker at formere os med dem... Og det vil jeg også. Jeg ønske mig en mand, der respekterer mig som jeg er (Men, hvor fanden finder man ham henne), børn - ja i pluralis - altså en kernefamilie, der er min!
Men, jeg er vidst for tåbelig til at finde den vigtigste ingrediens, for at få overstående, nemlig fyren/manden! Jeg kan sku ikke finde ud af det... Og det gør mig ked og sur på samme tid. Jeg tager det meget personligt, og tænker: "Der er noget med mig, der er helt galt, siden de ikke vil have mig" og andre gange tænker jeg "De er bare dumme, simpelthen, de mænd, færdig - fucking - slut!" Den sidste tanke er mine veninder mig meget enige i, det er klart, hihi :) Meeeeen... De mænd dér, de må jo kunne noget, siden vi kan få en hel aften til at gå med, at snakke om dem... For, de er jo også ret søde... Og trygge og have ved sig. Hvis man ser på det, rent videnskabeligt, så er kvinden vel afhængig af manden og omvendt. I det senmoderne samfund vil mange nok sige: "sludder, jeg har nok i mig selv og mit job", men det tror jeg nu ikke helt på... Jeg tror på, at alle har brug for en anden, og at vi alle har brug for hinanden.
Men, jeg er igen kommet dertil, hvor jeg har meget svært ved at tro på, at det kommer til at ske for mig... At jeg finder en anden, min såkaldte soulmate (altså, udover bettesøs oppe ved stjernerne).
Jeg betvivler mig selv. Jeg er ikke sikker på at jeg griber det der kærlighed og mænd rigtigt an... Men, hvordan fanden gør man også det? Jeg synes bare, at andre tilsyneladende har så nemt ved det... Bare ikke mig...
Jeg virker nok til at være en person, som sådan har nok i sig selv, og som lever det fede liv, men hvad er livet, hvis man ikke har nogen at dele det med, og til sidste sidder alene? Ingen børn, ingen mand, ingen ting. BUM!
Lige nu, dér fortryder jeg, det ultimatum, som jeg sendte i den her uge... (Fortryder er ikke det rigtige ord, men i mangel på bedre, blev det lige det) For, hvad nu hvis, at han kunne få følelser for mig, hvad nu hvis vi sammen havde fundet en løsning, hvad nu hvis det alligevel havde gået... Livet er fandme fuldt af "hvad nu hvis'er, " - og jeg er kraftedeme træt af dem, ærligt talt... Altså, hvad skal vi med dem? Konstant betvivle os selv og de handlinger vi allerede har foretaget os? (Ja ja, jeg ved at bagklogskab og refleksion er en fin ting, men nogle gange er den også virkelig irriterende)
Ja ja, jeg lyder pisse nede, jeg ved det godt. Men, jeg vil gerne hermed sige, at det er jeg altså ikke. Jeg er bare ikke ked af at offentliggøre de tanker, som så mange piger har ( Åh jo, jeg VED at I har dem).
Go' nat :) hihi
mandag den 2. april 2012
OMG - en nice weekend, A' lige har haft mig!
Fredag: Dér var min gruppe og jeg til vejledning og fik go respons og hjælp til det følgende. Derefter fredagsbar "woop-woop", efter var det fest hos mig og da gæsterne var taget hjem hyggede jeg og Rikke med oprydning, dansk film og popcorn <3
Lørdag: Hehe, der vågnede jeg op og var meget tørstig! Og tænkte... "Jeg blev ski da vidst lidt fuld igår, hih" (Men til mit forsvar, havde jeg altså også drukket i 13 timer - der skulle jo have været noget fuldstændig galt med mit bio-system, hvis alkoholen ikke virkede så jo ;) hehe). Men, jeg får heldigvis ikke tømmermænd, så jeg hoppede ud af sengen, hev dynen med, og direkte ud i min al for nice sofa, hvor jeg lagde mig til at se resten af filmen fra om natten af.
Derefter gik jeg i bad - og iiiiihh, hvor var der rart :) Så tog jeg tøj på, ringede til min ASS og sagde "Nu er jeg klar". For vi havde nemlig aftalt, at vi hun skulle hente mig, og så skulle jeg hjem til hende/dem og hygge. Hun kom lidt derefter og hentede mig.
Ude ved dem, A'men, vi hyggede SÅ meget - grillede, legede med de små, snakkede og så film...
Søndag: Vågnede jeg for alvor ved, at den største/ældste af bettemændene kom og hentede mig... (Ih, det var så nuser), så gik vi ned og fik morgenmad, og legede noget mere på gulvet (vi byggede det højeste tårn, det var så fin).
Om eftermiddagen skulle ASS og jeg i bio os se bla bla Titans - den var suveræn! Og så var jeg hjemme igen. JEG TAKKER FOR EN MEGA HYGGELIG OG DEJLIG WEEKEND, ASS, JESPER OG DE SMÅ!
Nu er det mandag, jeg har ferie (nice, nice, nice) og min mor er lige kommet... Planen er kaffe og matador - MMM! Senere skal jeg hjem til min far og Jane, hvor Ida (min ældste niece) også er, og så skal jeg familie hygge dér - B-E-A-UTIFUL :) heh
Det var blot en bette opsummering ;)
Fredag: Dér var min gruppe og jeg til vejledning og fik go respons og hjælp til det følgende. Derefter fredagsbar "woop-woop", efter var det fest hos mig og da gæsterne var taget hjem hyggede jeg og Rikke med oprydning, dansk film og popcorn <3
Lørdag: Hehe, der vågnede jeg op og var meget tørstig! Og tænkte... "Jeg blev ski da vidst lidt fuld igår, hih" (Men til mit forsvar, havde jeg altså også drukket i 13 timer - der skulle jo have været noget fuldstændig galt med mit bio-system, hvis alkoholen ikke virkede så jo ;) hehe). Men, jeg får heldigvis ikke tømmermænd, så jeg hoppede ud af sengen, hev dynen med, og direkte ud i min al for nice sofa, hvor jeg lagde mig til at se resten af filmen fra om natten af.
Derefter gik jeg i bad - og iiiiihh, hvor var der rart :) Så tog jeg tøj på, ringede til min ASS og sagde "Nu er jeg klar". For vi havde nemlig aftalt, at vi hun skulle hente mig, og så skulle jeg hjem til hende/dem og hygge. Hun kom lidt derefter og hentede mig.
Ude ved dem, A'men, vi hyggede SÅ meget - grillede, legede med de små, snakkede og så film...
Søndag: Vågnede jeg for alvor ved, at den største/ældste af bettemændene kom og hentede mig... (Ih, det var så nuser), så gik vi ned og fik morgenmad, og legede noget mere på gulvet (vi byggede det højeste tårn, det var så fin).
Om eftermiddagen skulle ASS og jeg i bio os se bla bla Titans - den var suveræn! Og så var jeg hjemme igen. JEG TAKKER FOR EN MEGA HYGGELIG OG DEJLIG WEEKEND, ASS, JESPER OG DE SMÅ!
Nu er det mandag, jeg har ferie (nice, nice, nice) og min mor er lige kommet... Planen er kaffe og matador - MMM! Senere skal jeg hjem til min far og Jane, hvor Ida (min ældste niece) også er, og så skal jeg familie hygge dér - B-E-A-UTIFUL :) heh
Det var blot en bette opsummering ;)
torsdag den 29. marts 2012
'Amen, hold nu kæft... Min dag idag, started med, at jeg stillede "min fyr" et ultimatum der hed: Vær kæreste med mig, eller lad mig være. (kort fortalt). Han ville hellere lade mig være. Det finder jeg noget besynderligt, eftersom vi har været en del sammen de sidste 2-3 måneder... Vi har lavet mad sammen, købt ind sammen, set film sammen, været på cafe sammen, været sammen med fælles venner - sammen, gået i bad sammen og BEEEP sammen... Men ih nej, vi skal i hvert fald ikke være kærester. Han tænker, at han ikke er klar til at binde sig. Så jeg konkluderer: Han ville bare gerne have det sjovt - for noget af det han skrev var, at han synes det er underholdende og dejligt at være sammen med mig, men han vil altså ikke være kæreste med mig!
>>Så, jeg er sådan en pige man bare har det sjovt med, og ikke er alvorlig med!!!<< - det skriver jeg til ham - hvortil han svarede, at jeg nok skal finde en. JA TAK KAMMERAT - det blir en anelse svært, når alle fyre, siger sådan dér! For han er nemlig ikke den første! Mange fyre har brugt mig til sjov, men ikke været interesseret i mig som kæreste.
Så, det må være mig den er gal med? Er det mon noget med mine signaler?? Gu' er det ej - jeg har været pisse god til at signalere og sige direkte hvad jeg ville med ham!
Men, jeg tror sgu' snart ikke mere på det... Det med at der er en til os alle derude. Der er aldrig nogen der ser mig som "kærestepotentiale". Og hvad fanden er kærestepotentiale egentlig?? Nogle har nogle klare kriterier (jf. ham der førnævnte ("min fyr") - det havde han rigtig meget) for hvad deres ønskede partner i kærlighedslivet skal have. Jeg er kommet dertil, at jeg gerne vil have en, som jeg har det godt med, og som har det godt med mig. En som gør mig tryg og som er tryg ved mig. OG OG OG det vigtigste... EN DER FORHELVEDE RESPEKTERER MIG! Jeg mener, det er da ikke meget for langt... Men som sagt, så tror jeg ikke mere på det... De sgu' dumme de små mider, ja, det er mænd, fyre, drenge jeg snakker om...
Over and out
>>Så, jeg er sådan en pige man bare har det sjovt med, og ikke er alvorlig med!!!<< - det skriver jeg til ham - hvortil han svarede, at jeg nok skal finde en. JA TAK KAMMERAT - det blir en anelse svært, når alle fyre, siger sådan dér! For han er nemlig ikke den første! Mange fyre har brugt mig til sjov, men ikke været interesseret i mig som kæreste.
Så, det må være mig den er gal med? Er det mon noget med mine signaler?? Gu' er det ej - jeg har været pisse god til at signalere og sige direkte hvad jeg ville med ham!
Men, jeg tror sgu' snart ikke mere på det... Det med at der er en til os alle derude. Der er aldrig nogen der ser mig som "kærestepotentiale". Og hvad fanden er kærestepotentiale egentlig?? Nogle har nogle klare kriterier (jf. ham der førnævnte ("min fyr") - det havde han rigtig meget) for hvad deres ønskede partner i kærlighedslivet skal have. Jeg er kommet dertil, at jeg gerne vil have en, som jeg har det godt med, og som har det godt med mig. En som gør mig tryg og som er tryg ved mig. OG OG OG det vigtigste... EN DER FORHELVEDE RESPEKTERER MIG! Jeg mener, det er da ikke meget for langt... Men som sagt, så tror jeg ikke mere på det... De sgu' dumme de små mider, ja, det er mænd, fyre, drenge jeg snakker om...
Over and out
onsdag den 28. marts 2012
WoOOooOOW - en dag mand!
Hold nu kæft, hvor har jeg været produktiv!!
Jeg har: vasket op,
blogget ;),
tilmedt a-kasse,
ringet til telenor,
kontaktet dr1, tv2 og speak,
installeret skype og twitter (tweet tweet ;),
farvet hår,
lagt negllak,
ordnet min email (damn, den trængte til en ordentlig omgang),
ordnet lidt arbejds relateret,
aftalt ting og sager til weekenden/ferien
- og og og lavet en ordentlig røvfuld skole arbejde...
Så nu hedder det: aftensmad og hygge med alle tøserne i aften - paradise, det er nice ;)
Mys mys
Hold nu kæft, hvor har jeg været produktiv!!
Jeg har: vasket op,
blogget ;),
tilmedt a-kasse,
ringet til telenor,
kontaktet dr1, tv2 og speak,
installeret skype og twitter (tweet tweet ;),
farvet hår,
lagt negllak,
ordnet min email (damn, den trængte til en ordentlig omgang),
ordnet lidt arbejds relateret,
aftalt ting og sager til weekenden/ferien
- og og og lavet en ordentlig røvfuld skole arbejde...
Så nu hedder det: aftensmad og hygge med alle tøserne i aften - paradise, det er nice ;)
Mys mys
tirsdag den 27. marts 2012
Hmm... Mærkeligt
Det er tirsdag aften... D. 27.3.12. Jeg har haft en virkelig god dag. Godt samarbejde om opgaveskrivning i skolen idag... (Vi er virkelig seje til det pis), og da jeg kom hjem nåede jeg rigtig mange ting, som jeg havde "gemt til næste dag, og næste dag, og næste dag...". En af tingende var faktisk, at jeg ordnede min egen SKAT! Jeg fik lavet orden i alt mit kørselsfradag/befordring - eller hvad det nu hedder, og hapsisvapsi - nu skal jeg kun betale 977 kr i restskat og ikke 3500 kr - DET KAN VI GODT LI'! Men.... Nu til aften sidder jeg med ondt i ryggen og maven... Og havde lige før lyst til at græde - følte mig vidst lidt alene, lige pludselig... Men det er allerede gået over nu, hih. Det er dejligt at komme herind og oploade sine tanker, så man, på den måde, kan få styr på sine tanker og dermed reflektere over dem - og sig selv... Det er jo en win-win. Apropos den her blog, så er det faktisk også en ting jeg fik gjort idag - og det er jeg også glad for.
Der er egentlig mange ting at være glad for :)
Tootles
Der er egentlig mange ting at være glad for :)
Tootles
Abonner på:
Opslag (Atom)