Drømme - de er da en mærkelig fisk!

Aj, det er altså bare lidt for mærkeligt... Jeg har i to nætter i træk nu, drømt om den samme person. En af mine drengevenner (og nej, jeg ved hvad du kan tænke - det har IKKE været sådan nogle drømme). 


Den første nat drømte jeg: At jeg ligger og sov (jeg så mig selv i fugleperspektiv), og pludselig kommer han ind i billedet. Han knuger sig ind til mig under dynen, og græder og græder og græder. Jeg spørger ham selvfølgelig hvad der er galt, hvortil han svarede; "Min kæreste ville ikke have mig mere, min kæreste vil ikke have mig mere". Så vågnede jeg. Jeg kunne mærke at jeg var ked af det, ked af at han var ked af det. Men, så kom jeg til at tænke på, at det jo bare var en drøm. Hele dagen, når jeg havde et frirum, tænkte jeg på, om han nu var okay... Altså her i det "rigtige" liv. Jeg tænkte på, at skrive til ham, men fik det aldrig gjort, da jeg havde en dag med mange vigtige ting der skulle tilses. 


Her i nat drømte jeg så: At mig og den samme drengeven var sammen med en af vores fællesvenner (også en dreng). Jeg genkendte ikke stedet hvor jeg var, men kan huske at jeg tænkte, at det var hjemme hos en af dem (en af dem er flyttet, og jeg har ikke været der endnu). I drømmen hyggede vi os meget. Snakkede som vi plejer og drak nogle øl dertil. Lige pludselig rejser ham, mine drømme omhandler, sig op. Han går ind i et rum og bliver der lidt (tror jeg nok, sådan nogle drømme er jo lidt svære at huske i detaljer). Da han kom ud af rummet igen, havde han påført sig en ny T-shirt (en som var grim, og absolut ikke hans smag), og jeg spurgte ham så "Hvad sker der?" "Hvor skal du hen?", han svarede "I fængsel", jeg responderede med; " og besøge X?". "Nej, jeg skal selv i fængsel" sagde han, imens han tog ansigtet i modsatte retning af hvor jeg befandt mig, hvorefter han gik ud af døren. Og så vågende jeg. Jeg vågnede og tænkte: WHAT THE FUCK IS THIS! Hvorfor drømte jeg nu om ham igen? 


Det er altså nogle mærkelige drømme. Idag har jeg også skrevet til ham. For altså, det blev jeg da nødt til. Hehe


Jeg tror nemlig på, at drømme har en betydning for den drømmende. Og man hører også om, at noget af det man har drømt, har vist sig at have været sket eller vil ske. Jeg tror på, at man i igennem sine drømme er i kontakt med sin ubevidste del af hjernen. At nogle billeder og følelser du har undertrykket eller bare glemt, dukker frem i dine drømme, da behovet er der derfor. 


Men, hvordan jeg liiige skal tyde ovenstående drømme... Måske er det savn?? 


Hmm.... Nok om det. 


Ha' en go dag verden:) 

Jeg er klar

En af mine veninder har lige opdateret facebook med at hun er i et nyt forhold. Det er godt for hende. Jeg er glad for hendes vegne. Virkelig, det er jeg. Men...
Jeg kan ikke lade være med at få den tanke (og oh boy, dén tanke kommer hurtigt i mit bette hoved), at det er uretfærdigt, at de, som lige er kommet ud af et forhold, nogle et seriøst og langvarigt forhold, bare sådan lige hapsisvapsi på nul komma fem finder sig en kæreste igen. Læg lige mærke til mit ordvalg. Det var kæreste, ikke ven, boytoy, legetøj eller bolleven jeg skrev, men kæreste. De har det med at finde sig en kæreste mega hurtigt. Og det er da megemultimeget snyd!!
Hvad med os som forhelvede har ventet i flere år?! Nej nej, det er ikke præcist nok... Jeg har ikke kun ventet, jeg har også forsøgt... Dating,dk, været på dates, prøvet at score i byen (hvilket jeg finder mærkeligt og upassende, så naturligvis har det aldrig givet pote). Jeg har været den rolige pige, den søde pige, den rå pige, den sportige pige, den smarte pige - jeg har ikke altid været tro overfor mig selv, og den gode person jeg er, så... Nu er jeg mig selv. 


Men, jeg er glad for min veninde og de mange andre der hopper fra den ene favn til den anden - lige glade (ikke ligeglade, men lige glade) og forelskede I hver og én af dem. Det må være dejligt. Jeg misunder dem en smule - det er jeg ikke spor ked af at skrive til evigt minde, for det tror jeg på, at jeg ikke er den eneste der er. 


Men jeg er selvfølgelig også glad for alle mine år alene, specielt i disse år, hvor man er ved at opdage sig selv, det tror jeg på er nogle rigtige vigtige år, faktisk at være alene i. Men, nu vil jeg gerne dele mig med en anden. 


En som vil have mig imorgen, og ikke blot idag.
En som vil trøste mig, når jeg er ked.
En som vil holde mig oppe, når jeg er nede. 
En som vil holde mig nede, når jeg er alt for langt oppe. 
En som kan lide mig som jeg er.


Jeg er klar. 

Fordrukne tanker i overflod

Jeg er lige kommet hjem fra en kort bytur med veninderne... Vi har som sædvanlig snakket meget om de der fyre... (Hvis der er stavefejl eller andet i den dur, skyldes det nu nok, at jeg ikke er helt ædru og at jeg er træt). 


Årsagen til, at jeg ikke bare lægger mig til at sove, skyldes at jeg bliver ved med at tænke på de der fyre... Hvorfor de egentlig betyder så meget? (En piges evige eksistentielle spørgsmål) og det mest grundlæggende svar er vel, at vi rent instinktvis ønsker at formere os med dem... Og det vil jeg også. Jeg ønske mig en mand, der respekterer mig som jeg er (Men, hvor fanden finder man ham henne), børn - ja i pluralis - altså en kernefamilie, der er min!


 Men, jeg er vidst for tåbelig til at finde den vigtigste ingrediens, for at få overstående, nemlig fyren/manden! Jeg kan sku ikke finde ud af det... Og det gør mig ked og sur på samme tid. Jeg tager det meget personligt, og tænker: "Der er noget med mig, der er helt galt, siden de ikke vil have mig" og andre gange tænker jeg "De er bare dumme, simpelthen, de mænd, færdig - fucking - slut!" Den sidste tanke er mine veninder mig meget enige i, det er klart, hihi :) Meeeeen... De mænd dér, de må jo kunne noget, siden vi kan få en hel aften til at gå med, at snakke om dem... For, de er jo også ret søde... Og trygge og have ved sig. Hvis man ser på det, rent videnskabeligt, så er kvinden vel afhængig af manden og omvendt. I det senmoderne samfund vil mange nok sige: "sludder, jeg har nok i mig selv og mit job", men det tror jeg nu ikke helt på... Jeg tror på, at alle har brug for en anden, og at vi alle har brug for hinanden. 
Men, jeg er igen kommet dertil, hvor jeg har meget svært ved at tro på, at det kommer til at ske for mig... At jeg finder en anden, min såkaldte soulmate (altså, udover bettesøs oppe ved stjernerne). 


Jeg betvivler mig selv. Jeg er ikke sikker på at jeg griber det der kærlighed og mænd rigtigt an... Men, hvordan fanden gør man også det? Jeg synes bare, at andre tilsyneladende har så nemt ved det... Bare ikke mig... 
Jeg virker nok til at være en person, som sådan har nok i sig selv, og som lever det fede liv, men hvad er livet, hvis man ikke har nogen at dele det med, og til sidste sidder alene? Ingen børn, ingen mand, ingen ting. BUM! 


Lige nu, dér fortryder jeg, det ultimatum, som jeg sendte i den her uge... (Fortryder er ikke det rigtige ord, men i mangel på bedre, blev det lige det) For, hvad nu hvis, at han kunne få følelser for mig, hvad nu hvis vi sammen havde fundet en løsning, hvad nu hvis det alligevel havde gået... Livet er fandme fuldt af "hvad nu hvis'er, " - og jeg er kraftedeme træt af dem, ærligt talt... Altså, hvad skal vi med dem? Konstant betvivle os selv og de handlinger vi allerede har foretaget os? (Ja ja, jeg ved at bagklogskab og refleksion er en fin ting, men nogle gange er den også virkelig irriterende) 


Ja ja, jeg lyder pisse nede, jeg ved det godt. Men, jeg vil gerne hermed sige, at det er jeg altså ikke. Jeg er bare ikke ked af at offentliggøre de tanker, som så mange piger har ( Åh jo, jeg VED at I har dem). 


Go' nat :) hihi

OMG - en nice weekend, A' lige har haft mig! 


Fredag: Dér var min gruppe og jeg til vejledning og fik go respons og hjælp til det følgende. Derefter fredagsbar "woop-woop", efter var det fest hos mig og da gæsterne var taget hjem hyggede jeg og Rikke med oprydning, dansk film og popcorn <3


Lørdag: Hehe, der vågnede jeg op og var meget tørstig! Og tænkte... "Jeg blev ski da vidst lidt fuld igår, hih" (Men til mit forsvar, havde jeg altså også drukket i 13 timer - der skulle jo have været noget fuldstændig galt med mit bio-system, hvis alkoholen ikke virkede så jo ;) hehe). Men, jeg får heldigvis ikke tømmermænd, så jeg hoppede ud af sengen, hev dynen med, og direkte ud i min al for nice sofa, hvor jeg lagde mig til at se resten af filmen fra om natten af. 
Derefter gik jeg i bad - og iiiiihh, hvor var der rart :) Så tog jeg tøj på, ringede til min ASS og sagde "Nu er jeg klar". For vi havde nemlig aftalt, at vi hun skulle hente mig, og så skulle jeg hjem til hende/dem og hygge. Hun kom lidt derefter og hentede mig. 
Ude ved dem, A'men, vi hyggede SÅ meget - grillede, legede med de små, snakkede og så film... 


Søndag: Vågnede jeg for alvor ved, at den største/ældste af bettemændene kom og hentede mig... (Ih, det var så nuser), så gik vi ned og fik morgenmad, og legede noget mere på gulvet (vi byggede det højeste tårn, det var så fin). 
Om eftermiddagen skulle ASS og jeg i bio os se bla bla Titans - den var suveræn! Og så var jeg hjemme igen. JEG TAKKER FOR EN MEGA HYGGELIG OG DEJLIG WEEKEND, ASS, JESPER OG DE SMÅ!


Nu er det mandag, jeg har ferie (nice, nice, nice) og min mor er lige kommet... Planen er kaffe og matador - MMM! Senere skal jeg hjem til min far og Jane, hvor Ida (min ældste niece) også er, og så skal jeg familie hygge dér - B-E-A-UTIFUL :) heh


Det var blot en bette opsummering ;)