Jeg er lige kommet hjem fra en kort bytur med veninderne... Vi har som sædvanlig snakket meget om de der fyre... (Hvis der er stavefejl eller andet i den dur, skyldes det nu nok, at jeg ikke er helt ædru og at jeg er træt).
Årsagen til, at jeg ikke bare lægger mig til at sove, skyldes at jeg bliver ved med at tænke på de der fyre... Hvorfor de egentlig betyder så meget? (En piges evige eksistentielle spørgsmål) og det mest grundlæggende svar er vel, at vi rent instinktvis ønsker at formere os med dem... Og det vil jeg også. Jeg ønske mig en mand, der respekterer mig som jeg er (Men, hvor fanden finder man ham henne), børn - ja i pluralis - altså en kernefamilie, der er min!
Men, jeg er vidst for tåbelig til at finde den vigtigste ingrediens, for at få overstående, nemlig fyren/manden! Jeg kan sku ikke finde ud af det... Og det gør mig ked og sur på samme tid. Jeg tager det meget personligt, og tænker: "Der er noget med mig, der er helt galt, siden de ikke vil have mig" og andre gange tænker jeg "De er bare dumme, simpelthen, de mænd, færdig - fucking - slut!" Den sidste tanke er mine veninder mig meget enige i, det er klart, hihi :) Meeeeen... De mænd dér, de må jo kunne noget, siden vi kan få en hel aften til at gå med, at snakke om dem... For, de er jo også ret søde... Og trygge og have ved sig. Hvis man ser på det, rent videnskabeligt, så er kvinden vel afhængig af manden og omvendt. I det senmoderne samfund vil mange nok sige: "sludder, jeg har nok i mig selv og mit job", men det tror jeg nu ikke helt på... Jeg tror på, at alle har brug for en anden, og at vi alle har brug for hinanden.
Men, jeg er igen kommet dertil, hvor jeg har meget svært ved at tro på, at det kommer til at ske for mig... At jeg finder en anden, min såkaldte soulmate (altså, udover bettesøs oppe ved stjernerne).
Jeg betvivler mig selv. Jeg er ikke sikker på at jeg griber det der kærlighed og mænd rigtigt an... Men, hvordan fanden gør man også det? Jeg synes bare, at andre tilsyneladende har så nemt ved det... Bare ikke mig...
Jeg virker nok til at være en person, som sådan har nok i sig selv, og som lever det fede liv, men hvad er livet, hvis man ikke har nogen at dele det med, og til sidste sidder alene? Ingen børn, ingen mand, ingen ting. BUM!
Lige nu, dér fortryder jeg, det ultimatum, som jeg sendte i den her uge... (Fortryder er ikke det rigtige ord, men i mangel på bedre, blev det lige det) For, hvad nu hvis, at han kunne få følelser for mig, hvad nu hvis vi sammen havde fundet en løsning, hvad nu hvis det alligevel havde gået... Livet er fandme fuldt af "hvad nu hvis'er, " - og jeg er kraftedeme træt af dem, ærligt talt... Altså, hvad skal vi med dem? Konstant betvivle os selv og de handlinger vi allerede har foretaget os? (Ja ja, jeg ved at bagklogskab og refleksion er en fin ting, men nogle gange er den også virkelig irriterende)
Ja ja, jeg lyder pisse nede, jeg ved det godt. Men, jeg vil gerne hermed sige, at det er jeg altså ikke. Jeg er bare ikke ked af at offentliggøre de tanker, som så mange piger har ( Åh jo, jeg VED at I har dem).
Go' nat :) hihi
De kære mænd... Jeg giver dig ret Maibritt. Jeg tror også på, at vi har brug for hinanden. Mennesket er ikke skabt til at være alene. Hvorfor er der så så mange der er det? Det at finde "den eneste ene" kræver at man er åben. Man skal være klar til at invitere ind, helt ind. Ligesom man skal være klar til at blive inviteret. Forforståelsen skal man lægge væk, kravene, betingelserne, målene. Væk med dem. Men det er svært. For det at åbne sig gør også, at man bliver så pokkers sårbar. Det kræver mod. Det kræver mod at stille sig op og sige, nej jeg har ikke altid styr på tingene. Jo jeg kan også være morgengrim og jo, jeg slår faktisk også prutter :-) Hvilket billede prøver man at give af sig selv, og hvor godt harmonerer det med virkeligheden? På trods af moderne tider med ligeløn og kvindefrigørelse er det ok at vi ikke kan alting selv. Det er ok at spørge manden om hjælp, for så kommer hans urinstinkter frem. Hvis vi viser at vi kan og vil alting selv, viser vi også, at vi ikke har brug for ham. Og husk, der er stor forskel på at have brug for hjælp og at være hjælpeløs.
SvarSletDa jeg i sin tid oprettede profil på en datingside, havde jeg i hovedet nogle ideer om den kommende mand. Han skulle være nogenlunde på alder med mig, ikkeryger, selv have børn og skulle være fra Fyn. Jeg skrev ikke om det i min profil, for tænk hvis det så afholdt nogle fra at skrive. Jeg skrev i stedet om mig selv og mine tanker om livet. Jeg mødte Christian. 9 år ældre end mig, ryger, ingen børn og bosiddende i midtjylland. Det er 4 år siden, og vi skal giftes til maj. Når jeg tænker tilbage på vores første møde, så talte vi en masse. Vi talte on livet, om samfundet, om alt muligt og ingenting. Det eneste vi ikke gjorde, var at tale om forventninger til hinanden og til det evt. kommende forhold. Vi målte og vejede ikke, vi var der bare. Det var fedt... Vi kvinder kan godt lide at have styr på tingene. Tjeklisten skal være vinget af hele vejen ned, og selvfølgelig helst med ok-tegnet. Jeg tror bare, at vi på den måde nemt kan komme til at afskære os selv for nogle oplevelser, at alle de krav og forventninger skaber forhindringer.
Og, som det sidste, så skal vi huske, at vi ikke altid har det godt. Manden er ikke altid lykken. Han kan godt være træls og man har lyst til at bytte ham i Bilka. Men kan vi ikke selv være det? Er det ikke det, der er det fede ved at være i et forhold, at der er plads til det hele, og vi elsker hinanden alligevel?
Tro på det Maibritt. Vær åben og klar til at blive udfordret. Der er ingen færdigskrevet drejebog, ingen facitliste. Vær i det og mærk efter i maven om det er godt. Brug ikke hovedet, for det tænker for meget...
DeMello, tusinde tak for din kommentar - og at du læste min blok :)
SvarSletDu skriver virkelig godt, og du skal have tak for din søde og støttende ord.
Jeg er glad for at høre, at du fandt din <3 Jeg skal også nok blive ved med at lede (Jeg tror faktisk heller ikke på, at man helt kan lade være, i og med at man jo er afhængige af hinanden, hih)
Ydermere, håber jeg at dig og dine har en god påske.
Uh, og liiiige en bette ting mere. DeMello. Tjener du penge på din blok? For jeg har reklamer inde på min, men ingen indtjening... Ved du måske hvad jeg skal gøre?
SvarSlet